Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Forside

10. februar 2009

VEJEN TIL MODERNE KRIGSSKADEBEHANDLING

Overlæge og militærkirurg Finn Warburg

Rigshospitalets Traumecenter

Krigens ophobede elendighed har ind i mellem skabt lyspunkter af patofysiologisk afklaring og små kvantespring i udviklingen af moderne traumebehandling. I dag er omsorgen for krigens ofre i fint samspil med moderne traumehåndtering og metoder som traumemodtagelse, ABCD resuscitation og damage control surgery finder systematisk anvendelse. Tunge ressourcer kastes ind i i behandlingen af fredsoperationernes personel, når de kommer til skade langt fra hjemmet, og der opnås resultater, der fint kan måle sig med civile standarder.

Foredraget trækker tråde fra fremskridt i behandlingen under Napoleonskrigenes nye menneskesyn frem til cases, der belyser behandlingen af patienter i vor tids konfliktområder, specielt Afghanistan.

25. februar 2009

DEN SORTE DØD – DENGANG, NU OG I FREMTIDEN

Professor, overlæge, dr. med. Hans Jørn Kolmos

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

I årene 1348-50 hærgede Den Sorte Død Europa, og 25-50 millioner mennesker døde. Over de næste 400 år vendte pesten tilbage med jævne mellemrum og trak hver gang et spor af død efter sig. I foredraget vil jeg belyse, hvordan epidemierne påvirkede samfundsudviklingen i Europa, og hvordan man gradvist lærte at håndtere smitten med karantæne og andre indgreb. Det er stadig uafklaret, hvad der forårsagede Den Sorte Død. Var der tale om byldepest i moderne forstand, forårsaget af bakterien, Yersinia pestis, eller var andre mikroorganismer på spil? Det kan muligvis afklares med nye mikrobiologiske diagnostiske metoder. I moderne tid har vi set udbrud af højsmitsomme sygdomme fx med influenza, SARS og Ebola virus, og nye vil komme til fremover. Kan vi i fremtiden risikere katastrofe-scenarier a la Den Sorte Død, og kan vi lære noget af fortidens måder at håndtere epidemier på?

24. marts 2009

KAN HISTORIEN OM FORTIDENS KLIMA FORUDSIGE FREMTIDENS KLIMA? Sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima.

Professor, overlæge, dr. med. Øjvind Lidegaard

Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet

De seneste års udvikling har dokumenteret, at menneskeheden på en række områder nu har nået de fysiske grænser for deres udfoldelse på kloden. Udledningen af drivhusgasser er et blandt flere eksempler på dette, men en af de røde linjer, hvis overskridelse vil kunne få ganske alvorlige konsekvenser for befolkningen globalt. Samtidig har disse påvisninger dokumenteret, at vi nu er nødt til at se de politiske strategier, som skal dæmme op for disse problemer, i en global kontekst. Da klimaforandringer vil få afgørende betydning for mange menneskers velstand og velfærd, har de også umiddelbar betydning for fremtidens folkesundhed.

Disse aspekter aktualiserer spørgsmålet, om vi, hvad angår fremtidens folkesundhed og de strategier, vi udarbejder for at sikre denne, skal anlægge et noget bredere perspektiv, end vi har været vant til.

12. maj 2009

MEDICINSKE KATASTROFER. Er forbrugerne tilstrækkeligt beskyttet af regulatoriske myndigheder?

Overlæge, dr. med. Christian Gluud

Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning, Rigshospitalet

To modsat rettede kæfter brydes inden for klinisk forskning og klinisk praksis. På den ene side har vi opbygget et tilsyneladende velfungerende og meget omfangsrigt kontrolsystem inden for klinisk forskning vedrørende lægemidler. Systemet betragtes som dyrt og vanskeligt og skønnes at skabe en række barrierer for gennemførelse af valid klinisk interventionsforkning.

På den anden side koncentrerer forskning vedrørende lægemidler sig hovedsageligt om korttidseffekter og en række andre interventioner (diagnostiske metoder, kosttilskud, kirurgi, psykologi, mm) er ikke underlagt de samme regler og kontrolforanstaltninger. Det skaber grundlag for medicinske katastrofer. Der synes at være behov for en ændret lovgivning og praksis, der i højere grad sikrer forbrugerne tilstrækkelig beskyttelse.