22. september 2009

HVORDAN DEN MOLEKYLÆRE GENETIK KAN BIDRAGE TIL AT BELYSE MENNESKETS EVOLUTION

Overlæge Peter K. A. Jensen

Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Mens den fysiske antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i morfologi og adfærd, anvender den molekylære antropologi ligheder og forskelle i genomet. Den molekylære genetik har især leveret væsentlige bidrag til afklaring af slægtskabsforholdet mellem mennesket og de store menneskeaber og til oprindelsen og udviklingen af det moderne menneske Homo sapiens. Især mutationer på Y-kromosomet og i mitokondrie-DNA har vist sig velegnede til at afdække menneskets forhistoriske migrationer og fx afgøre, hvornår vore forfædres veje skiltes, og hvornår de mødtes.

Foredraget vil omhandle spredte træk af udviklingshistorien og belyse, hvordan den moderne DNA-teknologi har influeret på vores forståelse af menneskets udvikling og dets plads i naturen.

10. november 2009

HVORDAN ÆNDRER SYGDOMSMØNSTERET SIG I GRØNLAND?

Epidemiologisk transition fra Bertelsen til Inuuneritta.

Professor, læge, dr. med. Peter Bjerregaard

Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, SDU

Specialist i arktisk medicin

Bortset fra nogle få skeletfund stammer den tidligste beskrivelse af sygdomsmønsteret i Grønland fra Hans Egedes ”Perlustration” fra 1741. Foredraget vil dog fortrinsvis udnytte nyere kilder til belysning af den epidemiologiske transition i Grønland. Alfred Bertelsen skrev den store, klassiske monografi om sundhedstilstanden i Grønland i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor dødeligheden af tuberkulose, akutte infektioner og kajakulykker var høj. De seneste 40 års sygdomsmønster er velbeskrevet med udgangspunkt i bl.a. et dødsårsagsregister, landsdækkende befolkningsundersøgelser i 1993, 1999 og 2007 og embedslægens årsberetninger. Der er dog stadig mange åbne spørgsmål: Går dødeligheden af hjertekarsygdom op eller ned? Hvorledes ændrer risikofaktorerne for hjertekarsygdom sig i takt med moderniseringen af Grønland? Er der en stigning i forekomsten af omsorgssvigt og seksuelle overgreb mod børn?

8. december 2009

SYGDOMME OG MIKROORGANISMER I EVOLUTIONÆR SAMMENHÆNG

Lektor, ph.d. Hans Christian Petersen,

Institut for Matematik og Datalogi, SDU

&

Professor, ledende overlæge, dr. med. Hans Jørn Kolmos

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH

Gennem de seneste 10 – 15 år er der opstået et nyt forskningsfelt indenfor såvel lægevidenskab som generel biologi gennem en kombination af evolutionsbiologi og sundhedsvidenskab, såkaldt evolutionær medicin. Grundidéen er, at man kan opnå større indsigt i en lang række sygdomme og deres forebyggelse og behandling gennem en evolutionsbiologisk tilgang. Foredraget vil indeholde en introduktion til evolutionsbiologiens grundbegreber med vægt på de aspekter, som har relevans for sundhedsvidenskaberne. En række eksempler bredt fra menneskets biologi og specifikt fra infektionssygdommene præsenteres. Særlig vægt lægges der på syfilis som et skoleeksempel på en stribe af elementerne i en evolutionær tilgang til sygdom og sundhed. Syfilis nedstammer antageligt fra en overfladisk hudsygdom, som mennesket medbragte ved udvandringen fra Afrika, og som under indflydelse af klima og kultur over årtusinder udviklede sig til en kønssygdom. Den gav et meget voldsomt klinisk sygdomsbillede, da den introduceredes i Europa i 1490erne, men over få årtier udviklede den sig ved stamme-selektion til den symptomfattige sygdom, vi kender i dag.